Dette nyhedsbrev handler om yoga, og hvorfor det at lave yoga er en del af uddannelsen til psykoterapeut.
Yoga kan laves på mange måder og have mange forskellige effekter.
Gennem yoga kan man fx:
- træne fysisk styrke og (kontakt til) psykisk styrke
- afspænde krop og sind
- balancere nervesystemet, energien og følelseslivet
- smidiggøre krop og sind
- åbne energetisk og følelsesmæssigt ind i nye dybder af én selv
- stilne sindet
Eksempelvis er det at stilne sindet noget, de fleste har svært ved sådan lige at gøre – lige at slippe tankerne og være nærværende i nuet.
Mange mennesker tenderer til at have et travlt sind og at være mere optagede af de tanker, der kører rundt, end af hvad der foregår i fx kroppen.
Energetisk kan man beskrive det som, at energien er trukket meget opad – at vi er meget ‘i hovedet’.
Fra hovedet kan der være lidt langt ned til fx fødderne, selv om de jo sådan set også er dejlige.
Her kan det at gøre noget kropsligt, fx lave yoga, være velgørende.
At stå, sidde eller ligge i en yogastilling indbyder til et kropsligt nærvær, og de tanker, der måske kørte rundt, aftager i styrke og tempo.
Det er selvfølgelig muligt ikke at tage imod den invitation til nærvær i kroppen, yogastillingen tilbyder – og blot være i stillingen, mens man tænker på noget andet.
Men yoga er en god mulighed for at komme mere til stede i sig selv her og nu – både kropsligt og følelsesmæssigt – og for mange er det umiddelbart nemmere end fx at sidde stille og meditere.
Når man laver yoga, og sindet efter nogen tid stilner lidt, får man adgang til at mærke dybere i sig selv, hvad der foregår i én under overfladen.
Måske kan man mærke, at man egentlig er lidt ængstelig, nedenunder alt det man havde gang i i sine tanker.
Det kan også være, man mærker, at men egentlig er lidt ked af det, måske sorgfuld, eller egentlig går og er vred – på nogen, over noget eller bare vred.
Og selv om det ikke nødvendigvis er opløftende at mærke disse emotioner, føles det alligevel godt at få kontakt med, at de er der – at komme mere 1:1 med sig selv.
Herfra kan der så komme en proces med at blive klogere på, hvorfor man går og er ængstelig, ked af det eller vred, og hvad man evt. har brug for i det.
På den vis tilbyder yoga (også) selvfordybelse.
Ofte er det i øvrigt ikke underliggende emotionalitet, man mærker som det første, når man laver yoga.
Når man lige er kommet forbi de yderste lag af modstand mod at være mere kontaktfuldt til stede (som alle mennesker må døje med i et eller andet omfang), er de tilstande, der umiddelbart melder sig, som regel noget med:
– sanseligt, nydelsesfuldt nærvær
– glæde ved at bruge og mærke kroppen
– åbenhed for, hvad nuet måtte bringe – og appetit på, hvad der måtte komme
– en fornemmelse af at fylde sig selv bedre ud, godt at måtte være her
– stærkere centrering i sig selv og kontakt med egen, indre styrke
– afklarethed og måske ligefrem fredfyldthed
– “Det skal nok gå det hele”-følelse
Disse effekter af yoga kommer bl.a., fordi den konstante tankestrøm, de fleste mennesker har det meste af tiden, er stilnet lidt.
Når sindet stilner, får vi nemmere adgang til kvalitetsfølelser i os som fx fred, kraft, tillid, naturlig værdighed og sund selvfølelse.
Når skyerne spreder sig, kan man bedre få øje på himlen.
Yogas effekt kommer også, fordi de forskellige bevægelser og stillinger løsner os – kropsligt, energetisk og følelsesmæssigt – så vi bliver mere åbne for dybere lag i os, fx både emotionelle understrømme og kvalitetsfølelser.
Samtidig udvider den æteriske energi sig – det er derfor, man kan have fornemmelsen af Michelin-mands-agtig fylde efter at have lavet yoga.
Fordi der er så mange lag i yogaen, kan man gå ind i mange forskellige ting gennem den.
På uddannelsen til psykoterapeut er yoga en af de former for kropsligt arbejde, vi inddrager på stort set alle fagmoduler og udviklingsgrupper.
Vi bruger bl.a. yogaen til:
– at styrke kropsbevidstheden
Vi træner at mærke kroppen (mere) og at bevare et kropsligt nærvær i længere tid ad gangen. Vi øver også at være åbne for energi-fornemmelser, følelser og emotioner, der måtte melde sig i kontakten med kroppen.
– at skabe bedre balance i nervesystemet
Ved at arbejde bevidst med skift mellem opspænding og afspænding øger vi over tid opmærksomheden på, hvornår og hvordan vi spænder op og af. Vi erfarer også forskelle på fx bagoverbøjninger og foroverbøjninger og åbner os for mulighederne i åndedrættes ind- og udåndinger.
– specifikt arbejde med psoas- og kæbe-muskler
Såvel psoas-musklerne (hoftebøjerne) som kæbe-musklerne er mere eller mindre kronisk spændte i de fleste kroppe. Dét giver et forhøjet stress-niveau i vores krop, energi og følelsesliv. Afspænding af disse muskler og træning i at mærke, hvornår vi spænder op i dem, bidrager til bl.a. bedre følelsesmæssig balance – og følelsesmæssig bevægelighed i forhold til at kunne respondere konstruktivt på en klient.
– at forstå enneagrammet
Gennem yoga og andre former for fysisk udfoldelse mærker vi ind i fx en af de 9 energier i enneagrammet og får kropsligt følte erfaringer med den. Det er en del af arbejdet med at åbne for og integrere de 9 kvalitets-energier, så vi bliver i stand til at trække på dem i fx samtaleterapi.
– at træne IFS-tilgang
Med en IFS-tilgang i yogaen oplever vi spændinger i kroppen som nødstedte dele af os. Vi træner at møde disse dele fra et mere ressourcefyldt sted i os – fra vores modne, hjertelige selv. Når vi er i et yogastræk, forsøger vi at møde spændinger, vi mærker, med fx medfølelse, accept, tålmodighed og omsorg.
– at relativere vanskelige emotionelle tilstande
At søge ind i et mere kropsligt nærvær kan i sig selv hjælpe til, at vi af-identificerer os med emotionelle tilstande, som ‘har taget os’. Derudover arbejder vi konkret med fx kontakt til hhv. forsiden og bagsiden af kroppen. Angst, vi mærker i solar plexus på forsiden, kan eksempelvis relativeres af kontakt til ro, styrke og værdighed, der kan være lettere tilgængelige på vores bagside.
– at styrke sund jordforbindelse og forankring i virkeligheden
Kropskontakt og -bevidsthed – sammen med sindsro, selvomsorg og det balancerede nervesystem, det kan afføde – styrker vores forankring i virkeligheden, både de fysiske og åndelige aspekter af den. Gennem en sund jordforbindelse / grounding forbinder vi os potentielt med både jordens kraft og nuets sanselighed – og med himmelsk opløftelse.
Jo dybere vi får rødderne ned i jorden, desto højere kan vi række op mod himlen, og desto større og fyldigere bliver kronen.
Som terapeuter må vi tage både krop og sind i ed for at opnå dybere balance i os selv.
Faktisk er det en bestræbelse på uddannelsen at forbinde krop og sind i stadig højere grad.
For når man arbejder som psykoterapeut, er det ikke kun fra hovedet (fx tænke og sige det helt rigtige).
Det er heller ikke kun en føle-sag (selvom følelser og emotioner på en måde er det primære arbejdsfelt for psykoterapeuter).
Skal terapien for alvor være kontaktfuld, hjertelig og helende kræver det, at der er kropslig ‘bund’ i terapeuten.
Herfra kan terapeuten fx møde klientens emotionelle udfordringer både vågent og afslappet og derigennem være en virkelig hjælp for klienten.
En psykoterapeut bruger hele sig selv – krop, energi, følelser og tanker – i arbejdet med andre mennesker.
Og yoga er en fantastisk måde at arbejde med sig selv på, fordi den potentielt favner hele os.
Har du lyst til at opleve, hvordan vi arbejder med yoga som en vej til selvfordybelse, selvfølelse, indre ro og grounding, så kom med til næste introdag, lørdag d. 15. marts, hvor vi bl.a. vil lave yoga.
Der er p.t. en enkelt ledig plads på denne introdag – svar tilbage på mailen her, hvis den skal være din.
Kender du én, du tror, ville være glad for at modtage vores nyhedsbrev – så send dette nyhedsbrev videre, og så kan vedkommende tilmelde sig her.
Er der noget, du godt kunne tænke dig, vi skriver om i et af de kommende nyhedsbreve?Så må du meget gerne skrive tilbage til os med dine ønsker til emner, vi kan tage op!
