Følelser og emotioner

Skrevet den af Sandra

De fleste bruger ordet “følelser” som dækkende for både følelsesmæssige og emotionelle tilstande.

De to typer tilstande er da også indbyrdes forbundne, men der er god grund til at skelne mellem dem.

Det er igennem følelse, vi heler vores indre sår – i et følelsesmæssigt møde med de indre dele af os, der er sårede. De indre forsvar, der beskytter os mod at nærme os sårene i utide, er til gengæld af emotionel art – de heler ikke sår, men har selv behov for at blive mødt i følelse for sænke paraderne og give plads til heling.
 

Blandt andet derfor er det vigtigt som psykoterapeut at kunne skelne mellem følelser og emotioner i en klient – og ikke mindst i sig selv. At blive stadigt mere fint-skelnende ind i, hvornår man som terapeut arbejder fra følelse, og hvornår et emotionelt forsvar i én har taget over, er en central del af uddannelsen til psykoterapeut på Therapaia.

Uddannelsen udspringer af udviklingstraditionen fra Bob Moore – og det var ham, som indførte den grundlæggende skelnen mellem følelse og emotion.
 

Emotioner er forvrængninger af sjælelige kvalitetsfølelser. 

Eksempelvis er håb en følelse – mens håbløshed er en emotion. Håbløshed er en forvrænget udgave af følelsen håb – en emotionel reaktion, vi får der, hvor vi ikke er i stand til at forblive i håbefuld åbenhed, men må lukke delvist af for håbet i os.

Mistillid er tilsvarende en emotionel reaktion, vi får, når vores naturlige tillid skuffes – en delvis aflukning af vores naturlige, tillidsfulde åbenhed.

Vi kan reagere med vrede, når vi fx oplever, at vores medfødte styrke og kraft ikke er velkommen.

Vrede er en forvrænget udgave af vores styrke, som lukker delvist af for adgangen til den kraft, vi har.

Emotioner som angst, stress og bekymring er tilsvarende forvrængninger af følelser som fx vågenhed, nærvær og omsorgsfuld forudseenhed.

Emotion opstår i os som reaktion på noget.

Vi har emotionelle reaktioner gennem hele livet.

Tidlige (uforløste) emotionelle reaktioner sidder i os og kan blive genaktiverede i lignende situationer.

Emotioner svinger på en polaritetsakse mellem plus og minus og opererer med:

tiltrækning >< frastødning

       kan lide >< kan ikke lide

  godt >< dårligt

 rigtigt >< forkert

Når vi fx reagerer med vrede, støder vi fra i den negative pol: Vi kan ikke lide et eller andet, og synes, det er dårligt, forkert. Og i frastødningen er vi bundet til det, vi er vrede på.

Emotion binder – følelse sætter fri. 

Emotioner pendulerer mellem plus og minus – følelse pendulerer ikke. Følelseer af natur neutral, en art balancerende nulpunkt. Et vigtigt kendetegn er, at emotioner er ladede (plus eller minus), mens følelse er uden ladning.

Følelsen vil ikke noget bestemt, men er.

I sin væren kan følelsen imidlertid godt have en intention. Vi kan have en følelse for at gøre noget, gå i en retning, vælge noget til, slippe noget – vi kan have et ønske om noget. 

Men følelsen er ikke ladet: Det skal ikke være eller blive på en bestemt måde – eller for enhver pris undgås, at noget er eller bliver på en bestemt måde.

Følelse vækkes til live i os som uanstrengt respons.

I stedet for at reagere emotionelt med fx vrede eller magtesløshed kan en følelsesmæssig respons være fx medfølelse. Medfølelse vil ikke noget bestemt, men trækkes ud af os helt af sig selv, som respons på noget, vi oplever (indeni eller uden for os selv).

I følelse lader vi os berøre af virkeligheden – hvorved mere følelse vækkes til live i os.

Og fx medfølelse binder os ikke til nogen, vi evt. har medfølelse med. Medfølelse flyder frit – både udad i verden og indad i os selv.

Nu får du en længere række eksempler, som måske kan nuancere din fornemmelse af forskellen på følelser og emotioner.

Vær OBS! på:

  • Listerne er på ingen måde udtømmende, men blot eksempler til at lede dig endnu mere på sporet.
  • Vi bruger ord forskelligt, så hvis du undrer dig over ét eller flere ord, kan det være, fordi du bruger ordet på en anden måde, end vi gør.
  • Prøv først at mærke efter lighederne mellem følelserne indbyrdes.

Her er eksempler på følelser:

Kærlighed,

medfølelse, omsorg,

blidhed, mildhed, respekt,

venlighed, værdsættelse, værdighed,

selvværd, samhørighed, forbundethed, ydmyghed,

hengivenhed, vedholdenhed, udholdenhed, tålmodighed,

oprigtighed, åbenhed, ærlighed, nysgerrighed, generøsitet,

klarhed, præcision, skelneevne, neutralitet, objektivitet,

skønhedssans, kreativitet, glæde, lethed, humor,

alvor, visdom, konstruktivitet, vågenhed, ro,

centrering, livfuldhed, fleksibilitet,

frihed, håb, tillid, kraft,

mod, accept, fred,

blufærdighed,

uskyld.

Et fællestræk for alle følelser er, at de er indbyrdes forbundne. Fx indeholder alle følelser et element af følelsen frihed. Alle følelser rummer også et element af kærlighed – eller man kan sige, de er aspekter af kærligheden, som er størst af alle. En følelsesmæssig klarhed er eksempelvis en kærlig klarhed. Uden kærlighed bliver klarheden forvrænget til fx en emotionel skarphed. 

Effekten af at være i kontakt med følelser kan fx være, at man mærker:

 – opløftelse

– meningsfylde

– at ens rummelighed (over for sig selv og andre/andet) udvides.

Du kan genkende og skelne mellem følelser og emotioner ud fra bl.a. de følgende karakteristika:

Følelse er:

– u-partisk (neutral)

– u-ladet

– u-anstrengt og potentielt vedvarende

– indirekte (i udgangspunktet)

– energetisk blød (i udgangspunktet)

Emotioner er:

– partiske (for eller imod)

– ladede

– midlertidige (dybest set)

– direkte rettede

– energetisk massive 

Når du nu kommer til listerne med emotioner, så vær igen OBS! på:

  • Listerne er ikke udtømmende, men blot eksempler du kan mærke ind i.
  • Hvis du undrer dig over, at et bestemt ord står, hvor det står, kan det være, fordi du bruger ordet på en anden måde.
  • Prøv at mærke lighederne mellem emotioner indbyrdes – såvel de negativt ladede som de positivt ladede.

Her kommer først eksempler på negativt ladet emotionalitet:

– skyld, skam

– vrede, raseri, had 

– irritation, frustration

– surhed, fornærmethed

– antipati, modvilje, afsky

– angst, frygt, bekymring, stress

– håbløshed, opgivelse, depressivitet

– meningsløshed, forvirring, ironi, sarkasme

– mindreværd, misundelse, jalousi, utilfredshed, 

– nærighed, gerrighed, grådighed, dovenskab, ladhed, apati.

Ofte er det de negativt ladede emotioner, vi har nemmest ved at genkende – og kulturelt i store træk er enige om er nogle værre nogen. Sværere kan det være at genkende den positivt ladede emotionalitet – måske fordi vi i vores kultur i store træk opfatter dem som gode.

Her kommer eksempler på positivt ladet emotionalitet:

– forelskelse

– beundring, sympati

– jovialitet, medlidenhed

– overfrisk, overskudsagtig

– (ladet) positivisme/optimisme.

Det er ladningen – insisteringen på, at det skal være sådan – der gør noget emotionelt.

Måske undrer du dig over, at forelskelse regnes for en emotion frem for en følelse?

Mange opfatter forelskelse som den ultimative følelse – som den helt store kærlighed. I en forelskelse er der også typisk åbnet for kærligheds-sluserne i både ud- og indadgående retning – men det er en blandet omgang. Den kærlighed, der evt. er, varer ved – længe efter forelskelsen og måske endda relationen rinder ud. Forelskelsen derimod er en midlertidig tilstand, knyttet til en bestemt person og typisk også afhængig af denne bestemte persons gøren og laden.

Derfor kan en forelskelse slutte brat, hvis den positivt ladede emotionalitet svinger over i en negativt ladet.

Kærlighed derimod varer evigt – her bliver højst skruet lidt op og ned for styrken.

Emotioner er en del af livets bevægelsesbølger (emotion – fra latin: emotio – betyder bevægelse). 

Emotioner blusser op og klinger af – som havets bølger. 

De er helt i orden og en del af den måde, vi som mennesker orienterer os i verden på. 

Emotioner er information om, hvad der foregår i os.

Vi har brug for at lade vores emotioner informere os om fx stemninger i omgivelserne og behov, vi har.

Alle emotioner tilbyder os en mulighed for at forstå os selv bedre. Og alle emotioner er kostbare nøgler til åbninger ind i dybere niveauer af os selv – af vores sjælelige kvalitetsfølelser, vores hjertelighed. 

I udgangspunktet opererer emotioner under bevidstheds-niveau. Hvert øjeblik har vi et valg mellem at være drevet af emotioner eller vågne (mere) op i følelse ved at blive mere bevidste om, hvad der foregår i os. 

I arbejdet med emotioner er det en kunst: 

– ikke at undertrykke (så vi ikke mærker dem)

– ikke at lave om eller lade som om (så vi ikke kan genkende dem)

– ikke spænde af (så vi lader energien i bølgen løbe ud i sandet)

– ikke at identificere os med emotionerne (så vi misser muligheden for at møde dem fra følelse). 

Kunsten er at registrere, når vi er emotionelle, og være ved det. 

Kunsten er at møde emotionerne, som de er, og føle ind i dem og deres ophav. 

Når en emotionel del af os mødes med et følelsesfuldt sted i os, kan den emotionelle energi forvandles. 

Den kan blive energi, der står bag os i hjertet. 

Emotioner er brændstof til at udvide, styrke og fordybe vores hjertelighed. 

At arbejde med sine emotioner sætter turbo på selvudviklingsprocessen. Dét arbejde kan kun foregå i et mildt, indre klima. Nogle af de kvalitetsfølelser, der kan være brug for i arbejdet med emotioner, er fx:

– accept (af at der er alt muligt i mig og andre, og det er ok)

– mildhed (over for emotionerne, både vores egne og fx klienters)

– ærlighed (og modet til at være ærlig over for sig selv) 

– medfølelse (med fx klienter eller mig selv)

Fx vil der ofte være et indledende arbejde med at forløse eller i hvert fald mildne den (emotionelle) fordømmelse, vi ofte har på bestemte emotioner i os – eller på at vi overhovedet har emotioner i os.

Vi har brug for at mildne den emotionelle fordømmelse fra de indre kritikere, som selv er emotionelle.

Vi må vænne os til, at vi har masser af emotioner, og at det er så fint med os alligevel!

Vi må vænne os til at have bevidsthed om dem. Det afgørende punkt er nemlig, når vi tager ansvar for de emotioner, vi mærker i os. Dér begynder der at ske noget med dem. 

Så længe jeg er helt ubevidst om, at fx min vrede findes, eller projicerer den (“hende der især, hun er godt nok irriterende”), sker der ikke noget. Begynder jeg at acceptere, at det er mig, der er vred, at det er min vrede, kommer der et vendepunkt. Dér kan jeg begynde at undersøge, hvorfor jeg egentlig er vred, hvorfor typer som “hende” gøre mig vred, og hvad jeg evt. kan have brug for at gøre eller holde op med at gøre for ikke at vedligeholde vreden i mig. Og på et tidspunkt kommer jeg ind i frihed.

Frihed kommer, når jeg tager ansvar for min emotionalitet.

Når vi sidder i rollen som psykoterapeut, bestræber vi os til enhver tid på at være i følelse. 

Men vi er ikke kun i følelse.

Der er også emotioner i os, både mere permanente, emotionelle tilstande, vi går rundt i måske uden at være ret bevidste om dem – og emotioner, der mere kortvarigt blusser op og damper af igen.

Det gælder ikke om, at der ikke må være nogen emotioner.

Det gælder meget mere om at genkende dem, når de er der.

Forvandling af emotioner er centralt i psykoterapeutisk arbejde.
 

Det er emotioner, klienter kommer og gerne vil af med – og det er følelse, de ønsker sig (mere af).

Dét har alle klienter tilfælles – og ligeså alle psykoterapeuter. 

Yoga

Skrevet den af Sandra

Dette nyhedsbrev handler om yoga, og hvorfor det at lave yoga er en del af uddannelsen til psykoterapeut. 

Yoga kan laves på mange måder og have mange forskellige effekter. 

Gennem yoga kan man fx:

  • træne fysisk styrke og (kontakt til) psykisk styrke
  • afspænde krop og sind
  • balancere nervesystemet, energien og følelseslivet
  • smidiggøre krop og sind
  • åbne energetisk og følelsesmæssigt ind i nye dybder af én selv
  • stilne sindet

Eksempelvis er det at stilne sindet noget, de fleste har svært ved sådan lige at gøre – lige at slippe tankerne og være nærværende i nuet.

Mange mennesker tenderer til at have et travlt sind og at være mere optagede af de tanker, der kører rundt, end af hvad der foregår i fx kroppen.

Energetisk kan man beskrive det som, at energien er trukket meget opad – at vi er meget ‘i hovedet’.

Fra hovedet kan der være lidt langt ned til fx fødderne, selv om de jo sådan set også er dejlige.

Her kan det at gøre noget kropsligt, fx lave yoga, være velgørende.

At stå, sidde eller ligge i en yogastilling indbyder til et kropsligt nærvær, og de tanker, der måske kørte rundt, aftager i styrke og tempo.

Det er selvfølgelig muligt ikke at tage imod den invitation til nærvær i kroppen, yogastillingen tilbyder – og blot være i stillingen, mens man tænker på noget andet.

Men yoga er en god mulighed for at komme mere til stede i sig selv her og nu – både kropsligt og følelsesmæssigt – og for mange er det umiddelbart nemmere end fx at sidde stille og meditere.

Når man laver yoga, og sindet efter nogen tid stilner lidt, får man adgang til at mærke dybere i sig selv, hvad der foregår i én under overfladen.

Måske kan man mærke, at man egentlig er lidt ængstelig, nedenunder alt det man havde gang i i sine tanker.

Det kan også være, man mærker, at men egentlig er lidt ked af det, måske sorgfuld, eller egentlig går og er vred – på nogen, over noget eller bare vred.

Og selv om det ikke nødvendigvis er opløftende at mærke disse emotioner, føles det alligevel godt at få kontakt med, at de er der – at komme mere 1:1 med sig selv.

Herfra kan der så komme en proces med at blive klogere på, hvorfor man går og er ængstelig, ked af det eller vred, og hvad man evt. har brug for i det.

På den vis tilbyder yoga (også) selvfordybelse.

Ofte er det i øvrigt ikke underliggende emotionalitet, man mærker som det første, når man laver yoga.

Når man lige er kommet forbi de yderste lag af modstand mod at være mere kontaktfuldt til stede (som alle mennesker må døje med i et eller andet omfang), er de tilstande, der umiddelbart melder sig, som regel noget med:
– sanseligt, nydelsesfuldt nærvær
– glæde ved at bruge og mærke kroppen
– åbenhed for, hvad nuet måtte bringe – og appetit på, hvad der måtte komme
– en fornemmelse af at fylde sig selv bedre ud, godt at måtte være her
– stærkere centrering i sig selv og kontakt med egen, indre styrke
– afklarethed og måske ligefrem fredfyldthed
– “Det skal nok gå det hele”-følelse

Disse effekter af yoga kommer bl.a., fordi den konstante tankestrøm, de fleste mennesker har det meste af tiden, er stilnet lidt.

Når sindet stilner, får vi nemmere adgang til kvalitetsfølelser i os som fx fred, kraft, tillid, naturlig værdighed og sund selvfølelse.

Når skyerne spreder sig, kan man bedre få øje på himlen.

Yogas effekt kommer også, fordi de forskellige bevægelser og stillinger løsner os – kropsligt, energetisk og følelsesmæssigt – så vi bliver mere åbne for dybere lag i os, fx både emotionelle understrømme og kvalitetsfølelser.

Samtidig udvider den æteriske energi sig – det er derfor, man kan have fornemmelsen af Michelin-mands-agtig fylde efter at have lavet yoga.

Fordi der er så mange lag i yogaen, kan man gå ind i mange forskellige ting gennem den. 

På uddannelsen til psykoterapeut er yoga en af de former for kropsligt arbejde, vi inddrager på stort set alle fagmoduler og udviklingsgrupper.

Vi bruger bl.a. yogaen til:

– at styrke kropsbevidstheden
Vi træner at mærke kroppen (mere) og at bevare et kropsligt nærvær i længere tid ad gangen. Vi øver også at være åbne for energi-fornemmelser, følelser og emotioner, der måtte melde sig i kontakten med kroppen.

– at skabe bedre balance i nervesystemet
Ved at arbejde bevidst med skift mellem opspænding og afspænding øger vi over tid opmærksomheden på, hvornår og hvordan vi spænder op og af. Vi erfarer også forskelle på fx bagoverbøjninger og foroverbøjninger og åbner os for mulighederne i åndedrættes ind- og udåndinger.

– specifikt arbejde med psoas- og kæbe-muskler
Såvel psoas-musklerne (hoftebøjerne) som kæbe-musklerne er mere eller mindre kronisk spændte i de fleste kroppe. Dét giver et forhøjet stress-niveau i vores krop, energi og følelsesliv. Afspænding af disse muskler og træning i at mærke, hvornår vi spænder op i dem, bidrager til bl.a. bedre følelsesmæssig balance – og følelsesmæssig bevægelighed i forhold til at kunne respondere konstruktivt på en klient.

– at forstå enneagrammet
Gennem yoga og andre former for fysisk udfoldelse mærker vi ind i fx en af de 9 energier i enneagrammet og får kropsligt følte erfaringer med den. Det er en del af arbejdet med at åbne for og integrere de 9 kvalitets-energier, så vi bliver i stand til at trække på dem i fx samtaleterapi.

– at træne IFS-tilgang 
Med en IFS-tilgang i yogaen oplever vi spændinger i kroppen som nødstedte dele af os. Vi træner at møde disse dele fra et mere ressourcefyldt sted i os – fra vores modne, hjertelige selv. Når vi er i et yogastræk, forsøger vi at møde spændinger, vi mærker, med fx medfølelse, accept, tålmodighed og omsorg.

– at relativere vanskelige emotionelle tilstande
At søge ind i et mere kropsligt nærvær kan i sig selv hjælpe til, at vi af-identificerer os med emotionelle tilstande, som ‘har taget os’. Derudover arbejder vi konkret med fx kontakt til hhv. forsiden og bagsiden af kroppen. Angst, vi mærker i solar plexus på forsiden, kan eksempelvis relativeres af kontakt til ro, styrke og værdighed, der kan være lettere tilgængelige på vores bagside.

– at styrke sund jordforbindelse og forankring i virkeligheden
Kropskontakt og -bevidsthed – sammen med sindsro, selvomsorg og det balancerede nervesystem, det kan afføde – styrker vores forankring i virkeligheden, både de fysiske og åndelige aspekter af den. Gennem en sund jordforbindelse / grounding forbinder vi os potentielt med både jordens kraft og nuets sanselighed – og med himmelsk opløftelse.

Jo dybere vi får rødderne ned i jorden, desto højere kan vi række op mod himlen, og desto større og fyldigere bliver kronen.

Som terapeuter må vi tage både krop og sind i ed for at opnå dybere balance i os selv.

Faktisk er det en bestræbelse på uddannelsen at forbinde krop og sind i stadig højere grad.

For når man arbejder som psykoterapeut, er det ikke kun fra hovedet (fx tænke og sige det helt rigtige).

Det er heller ikke kun en føle-sag (selvom følelser og emotioner på en måde er det primære arbejdsfelt for psykoterapeuter). 
 
Skal terapien for alvor være kontaktfuld, hjertelig og helende kræver det, at der er kropslig ‘bund’ i terapeuten.

Herfra kan terapeuten fx møde klientens emotionelle udfordringer både vågent og afslappet og derigennem være en virkelig hjælp for klienten.

En psykoterapeut bruger hele sig selv – krop, energi, følelser og tanker – i arbejdet med andre mennesker.

Og yoga er en fantastisk måde at arbejde med sig selv på, fordi den potentielt favner hele os.

Har du lyst til at opleve, hvordan vi arbejder med yoga som en vej til selvfordybelse, selvfølelse, indre ro og grounding, så kom med til næste introdag, lørdag d. 15. marts, hvor vi bl.a. vil lave yoga. 

Der er p.t. en enkelt ledig plads på denne introdag – svar tilbage på mailen her, hvis den skal være din. 

Kender du én, du tror, ville være glad for at modtage vores nyhedsbrev – så send dette nyhedsbrev videre, og så kan vedkommende tilmelde sig her.

Er der noget, du godt kunne tænke dig, vi skriver om i et af de kommende nyhedsbreve?Så må du meget gerne skrive tilbage til os med dine ønsker til emner, vi kan tage op!