Egenterapi

Egenterapi på uddannelsen til psykoterapeut

Den månedlige egenterapi er en obligatorisk del af uddannelsen. Terapien er dit helt eget rum til at udtrykke dig om, fordøje og arbejde med temaer fra fagmodulerne og udviklingsgruppen, arbejdet i studiegruppen og andet, der relaterer til uddannelsen. Samtidig er den individuelle terapi en mulighed for at undersøge, hvad du ellers føler for at bevæge i dit liv – fx i forhold til arbejde, parforhold, familie, børn, økonomi, dit sociale liv mv.

Egenterapien er også en mulighed for at gennemarbejde din personlige livshistorie. Psykoterapi tager udgangspunkt i her og nu-temaer, som er aktive for dig, og som kan åbne videre ind i at undersøge, hele og fordøje dine livstemaer, sårede indre børn, forskellige psykiske forsvar mv.

Egenterapi er grundtræning

I egenterapien lærer du selv at mærke ind i, hvad der sker i dig – i dine følelser, din krop, din energi og dine tanker. Du lærer at genkende stemninger, tankemønstre og fysiske og energetiske sansninger og træner således på egen krop at mærke ind i forskellige indre landskaber. Den træning virker i dig, når du selv skal sidde med klienter og mærke ind i deres indre landskaber. Du bliver rigtig god til at mærke ind og får erfaringer med forskellige måder at mærke ind på, så du kan tilbyde klienter forskellige tilgange til det at mærke ind.

Du får også konkrete erfaringer med, hvordan det er at mærke forskellige, indre områder med hver deres karakteristika. Nogle områder kan være meget sårbare at mærke ind i, andre kan være opløftende – og nogle steder er måske bare slet ikke til at mærke. Gennem den træning udvikler du en følt forståelse for, hvordan man kan have det på mange forskellige måder. Du erfarer klemtheden i mørke grotter og friheden på de store vidder. Du forstår noget om forskellige terræners udfordringer, og hvor der kan ligge skatte begravet. Du lærer på egen krop om sårbarhed, psykiske forsvar og stædig modstand, og hvad der skal til for at skabe bevægelse her. Du oplever, hvad det vil sige at bearbejde svære følelser, erobre land og indlemme nye områder i din bevidsthed. 

En terapeut er sit eget instrument

Som terapeuter er vi vores eget instrument, og vi har på en måde kun vores egen erfaring med proces at arbejde ud fra. Vi kan gøre brug af en lang række metoder, redskaber mv., men det er først, når de er blevet selv-erfarede, at de bliver egentlig brugbare i den konkrete, levende terapi, der udspiller sig. Den gennemlevede erfaring er vigtig, når der kommer klienter ind, og du som terapeut skal ‘spille fra bladet’; terapi er langt hen ad vejen improvisation ud fra egen erfaring med terapi og med at være i proces.

Egenterapien er en vigtig del af uddannelsen, fordi den giver træning i at mærke ind, vejre stemningen og fx fornemme vejrskifter på vej. Den giver erfaring med mulige veje at gå, erfaring med at vælge veje, vildveje, omveje og genveje, og du lærer noget om, hvor man finder proviant til rejsen – altsammen grundlæggende dele af det psykoterapeutiske håndværk. Erfaringer med det terapeutiske rum og dets muligheder, med det at være på en terapeutisk rejse og med, hvad terapi kan betyde på længere sigt, er afgørende i arbejdet som psykoterapeut.

Egenterapi er et rum til udtryk

Det at have et rum til at udtrykke sig om alt, hvad der rører sig i én, gør noget godt for os mennesker. Når vi udtrykker os, bliver det, vi udtrykker os om, tydeligere for os – det bliver mere levende, mærkbart og nuancer i det kommer frem. Efterfølgende står ting også klarere i vores bevidsthed, når vi har udtrykt os om dem. Hvis vi fx udtrykker os om noget, som er svært for os, vil vi ofte kunne registrere, at der sker noget med det. Vi bevæger det, der er svært, når vi fortæller om det – eksempelvis i retning af, at det ikke opleves så fastlåst som før, vi brugte vores udtryk. Udtrykket er en vej til både større bevidsthed om os selv og til at skabe bevægelse i vores proces.

Vores udtryk til andre kan være mere eller mindre åbent, ærligt, trygt, nuanceret, selvkærligt mv. I terapien har vi mulighed for at opdage fx, hvad vi foretrækker at udtrykke os om, hvordan vi tenderer til at udtrykke os, hvad vi tenderer til ikke at udtrykke os så meget om, hvad vi måske længes efter at udtrykke os (mere) om, og hvad vi evt. er bange for at sige noget om. Hvordan det er for os hver især, har rigtig meget at gøre med de erfaringer, vi har gjort os i livet – hvordan vi har oplevet, vores udtryk er blevet mødt. Måske er vi vokset op i en atmosfære, hvor der var ting, man ikke talte om, andre ting, man gerne skulle kunne tale med om, bestemte måder man talte om fx følelsesmæssige ting på osv.

Terapien giver mulighed for at få nogle anderledes erfaringer med at komme til udtryk. Har man eksempelvis som barn oplevet at vise, man var ked af det, og dér blive kaldt en “Tude-Marie” eller have fået at vide, at “Rigtige drenge klynker ikke”, kan det have gjort, at man i dag som voksen har svært ved at udtrykke fx sårbarhed. Det kan også være, man oplevede, at fx kraftfulde, fyldige og måske vrede udtryk ikke var så velkomne og i dag har svært ved at udtrykke, at man fx er uenig med nogen – eller bare er helt vildt sprudlende glad og begejstret.

Egenterapi giver erfaring med det terapeutiske rums muligheder

I terapien kan man i mødet med terapeuten, for hvem både sårbare, glade og vrede udtryk m.fl. er velkomme, over tid fatte mod til at udtrykke flere og flere aspekter af sig selv – og få (nye) erfaringer med at blive mødt fx mildt, venligt, respektfuldt, medfølende, interesseret, alvorligt og acceptfuldt, når man er ked af noget, vred eller føler sig sårbar. Det særlige ved det terapeutiske rum er, at der her ideelt set netop ikke er restriktioner i atmosfæren – at der potentielt er fuld frihed til at føle og udtrykke, hvad end der nu engang rumsterer i én. Den frihed er naturlig og ønskelig for alle mennesker, men vi har ofte mistet dele af den – og en af terapiens store muligheder er, at vi genfinder den.

Ved gentagne gange at opleve frihed i atmosfæren og få ‘korrigerende’ erfaringer i mødet med terapeuten kan man over tid finde større tillid til, at ens oprigtige udtryk er velkomment i verden. Man kan endda få appetit på at udtrykke sig endnu mere med alt inklusive – og ikke bare til terapeuten, men gradvis også til andre mennesker ude i verden i øvrigt. For at en sådan proces skal kunne ske, må der være ikke blot enkeltstående, terapeutiske møder, men mange møder, kontinuerligt i en længere periode. Vi åbner os ikke dybt over for et menneske, vi kun har mødt få gange; det kræver tid og opbygning af relationen til terapeuten, før vi tør knytte dybere an.

Som kommende terapeut er det af stor værdi selv at have mærket det gradvise i denne proces. Det kan fx mindske det pres, man som praktiserende terapeut let kan komme ind i, omkring at skulle løse menneskers måske store problemer på kort tid. Når man selv har erfaret, hvor lang tid ting kan tage, og hvor megen opbygning af kontakten til terapeuten, det kræver, kan der opstå en ydmyghed over for udviklingsprocessen og en respekt for dybden i det psykoterapeutiske fag, som er af stor betydning, når man selv begynder at praktisere som psyktoerapeut.  

Egenterapi er en integreret del af uddannelsen

I det store, indre, psykiske landskab kan man nemt fare vild. I udviklingsgruppen og på fagmodulerne introduceres du for enneagrammet som et vigtigt kompas på rejsen, og egenterapien giver mulighed for at arbejde dybere ind i det kompas. Det kan give dig en følelse af enneagrammet som en tryg ramme at forholde dig til dig selv i – og erfaring med betydningen af på din udviklingsrejse at kunne navigere efter det overordnede kompas, som enneagrammet er. 

Egenterapi bidrager på forskellig vis til, at uddannelsen bliver en sammenhængende proces, og er samtidig i sig selv et centralt element i uddannelsen. Du oplever betydningen af at gå i terapi og bruge dit udtryk og betydningen af at blive mødt med medfølelse og set på med et kærligt blik. Du får erfaringer med de forskellige faser i det terapeutiske arbejde, herunder opbygningen af relationen til terapeuten, dynamikker mellem terapeut og klient og betydningen af at have en sådan terapeutisk relation – betydningen af at have en guide og ledsager på rejsen. 

Egenterapien giver dig en erfaret forståelse af, hvad terapi er.

Du får en erfaret forståelse af, hvad terapi kan og kan betyde for et menneske. Du oplever de glæder og udfordringer, der ligger i at bevæge det, du føler for at arbejde med, og du får smagt på den frihed, der følger med, når noget, der har været rigtig svært, ikke længere er det.

Egenterapien er ved en af de terapeuter, der er tilknyttet uddannelsen. Alle de tilknyttede terapeuter deler uddannelsens perspektiv, herunder fx forståelsen af menneskets spirituelle natur, det spirituelle enneagram, samt hvad terapi er og kan. Der findes mange andre dygtige terapeuter og brugbare terapiformer, som du opfordres til at få erfaringer med, efter du har færdiggjort uddannelsen. Når du går ved en af de tilknyttede terapeuter under uddannelsen, vil der være en samklang mellem den måde at arbejde terapeutisk på, du lærer om på uddannelsen og erfarer i din egenterapi, hvilket er vigtigt for din oplevelse af sammenhæng i den intensive proces, de fire års uddannelse er.

Du vælger selv din terapeut

Du vælger selv, hvilken af de tilknyttede terapeuter du ønsker at gå ved. Og du tager selv kontakt til den terapeut, du vælger, så I kan aftale, hvornår første terapi skal finde sted. Det kan være fint at starte med en eller flere terapier før det første modul på uddannelsen – og du skal senest starte i egenterapi i den måned, det første modul ligger i. Herefter skal du som minimum gå i terapi en gang om måneden, 11 måneder om året. Når/hvis du føler for det, kan du i perioder intensivere din egenterapi med flere terapier om måneden – det er helt op til dig; blot skal du modtage egenterapi mindst en gang om måneden i 11 af årets måneder.

Går du allerede i terapi ved en terapeut, som ikke er tilknyttet uddannelsen, så kontakt os allerede nu, eller drøft det til den opbligatoriske forsamtale, før du starter på uddannelsen. Der kan være store fordele ved at fortsætte i et velfungerende terapeutisk forløb, især hvis det har været af længere varighed, og derfor er vi åbne for, at du under uddannelsen går i egenterapi ved andre end de tilknyttede terapeuter. Blot er det vigtigt, at der er en høj grad af overensstemmelse i menneskesyn, livsperspektiv og terapi-forståelse uddannelsen og terapeuten imellem, så din proces kan bevæge sig flydende mellem uddannelsens moduler og din individuelle terapi. Det er nemlig denne uddannelses særkende, at du får et sammenhængende forløb med din individuelle proces i centrum – se mere om uddannelsens særkende.

Se de terapeuter, der er tilknyttet, og som vi anbefaler, du går i egenterapi ved under din uddannelse.