Hvem kan søge uddannelsen?

Therapaia
Therapaia
Therapaia

Hvem kan søge uddannelsen til psykoterapeut?

Du kan søge uddannelsen til psykoterapeut, hvis du føler for at arbejde med andre mennesker og gerne ser en eller anden form for terapeutisk arbejde, enten direkte eller indirekte, som en del af dit fremtidsperspektiv.

Arbejde som psykoterapeut

Et direkte arbejde kan være som psykoterapeut med egen, selvstændig praksis eller som ansat i en virksomhed eller organisation. Uddannede psykologer kan tage uddannelsen for at styrke deres psykoterapeutiske håndværk. Derudover er uddannelsen oplagt for den alternative behandler, der ønsker at skærpe sine terapeutiske kvalifikationer og indsigt samt arbejde med at holde sig vital som behandler igennem et arbejdsliv. 

Indirekte, terapeutisk arbejde

Uddannelsen understøtter også mere indirekte, terapeutisk arbejde, hvor kontakt med andre menneskers behov og udviklingsmuligheder er det umiddelbare arbejdsfelt. Det kan fx være et arbejde som pædagog, lærer, sygeplejerske, inden for de humanistiske universitetsuddannelser generelt eller som underviser på fx aftenskole, som konsulent og lignende. Herudover retter uddannelsen sig mod dig, der i forvejen følger selvudviklingsgrupper og terapi ved Center for Selvudvikling og har appetit på mere proces i det terapeutiske felt.

Selvom det er uvist, om dit arbejdsliv senere vil involvere arbejde af terapeutisk art, kan du søge uddannelsen ud fra et ønske om at intensivere din personlige udviklingsproces.

En intensivering af din udviklingsproces

I udviklingsgruppen og egenterapien er den studerendes personlige selvudviklingsproces i centrum, mens fagmodulerne er en udvidelse af dette arbejde. Fagmodulerne gennemgår vigtige fagområder i forhold til at arbejde som psykoterapeut og er direkte rettet mod dette virke, og fagmodulerne kan derfor ikke stå alene og erstatte den personlige proces. Du skal være indstillet på at få en intensiv periode igennem 4 år, som vil få betydning for din livsproces gennem resten af livet.

En selvstændig uddannelse eller efteruddannelse

Uddannelsen er en selvstændig uddannelse, men kan med fordel følge efter en mellemlang eller videregående uddannelse, som den kommende terapeut har bestået tidligere. Der kan evt. dispenseres for dette gennem andre terapeutiske uddannelser eller specifik og relevant, terapeutisk arbejde gennem din jobfunktion. Erfaring med at arbejde med andre mennesker i eget job er en fordel ved ansøgning.

psykoterapeut uddannelse Therapaia

Holdstart: September 2024

Skal én af de sidste ledige pladser være din?

Kontakt os for en gratis og uforpligtende samtale, som er en obligatorisk del af optagelsen på uddannelsen. Her får du mulighed for at møde underviserne på uddannelsens fagmoduler, få svar på spørgsmål du måtte sidde med og vigtigst af alt: mærke, om der er samklang mellem os og dig.

Kontakt os allerede i dag på tlf. 25470275 eller via linket herunder.

Vi glæder os til at møde dig