Den månedlige egenterapi er en obligatorisk del af uddannelsen. Terapien er dit helt eget rum til at udtrykke dig om, fordøje og arbejde med temaer fra fagmodulerne og udviklingsgruppen, arbejdet i studiegruppen og andet, der relaterer til uddannelsen. Samtidig er den individuelle terapi en mulighed for at undersøge, hvad du ellers føler for at bevæge i dit liv – fx i forhold til arbejde, parforhold, familie, børn, økonomi, dit sociale liv mv.
Egenterapi er også en mulighed for at gennemarbejde din personlige livshistorie. Vi tager udgangspunkt i her og nu-temaer, som er aktive for dig, og som kan åbne videre ind i at undersøge, hele og fordøje dine livstemaer, sårede indre børn, forskellige psykiske forsvar mv.
I egenterapien lærer du selv at mærke ind i, hvad der sker i dig – i dine følelser, din krop, din energi mv. Du lærer at genkende stemninger, tankemønstre og fysiske og energetiske sansninger og træner således på egen krop at mærke ind i forskellige indre landskaber. Den træning virker i dig, når du selv skal sidde med klienter og mærke ind i deres indre landskaber. Du bliver rigtig god til at mærke ind og får erfaringer med forskellige måder at mærke ind på, så du kan tilbyde klienter forskellige tilgange til det at mærke ind.
Du får også konkrete erfaringer med, hvordan det er at mærke forskellige, indre områder med hver deres karakteristika. Nogle områder kan være meget sårbare at mærke ind i, andre kan være opløftende – og nogle steder er måske bare slet ikke til at mærke. Gennem den træning udvikler du en følt forståelse for, hvordan man kan have det på mange forskellige måder. Du erfarer klemtheden i mørke grotter og friheden på de store vidder. Du forstår noget om forskellige terræners udfordringer, og hvor der kan ligge skatte begravet. Du lærer på egen krop om sårbarhed, psykiske forsvar og stædig modstand, og hvad der skal til for at skabe bevægelse her. Du oplever, hvad det vil sige at bearbejde svære følelser, erobre land og indlemme nye områder i din bevidsthed.
Som terapeuter er vi vores eget instrument, og vi har på en måde kun vores egen erfaring med proces at arbejde ud fra. Vi kan gøre brug af en lang række metoder, redskaber mv., men det er først, når de er blevet selv-erfarede, at de bliver egentlig brugbare i den konkrete, levende terapi, der udspiller sig. Den gennemlevede erfaring er vigtig, når der kommer klienter ind, og du som terapeut skal ‘spille fra bladet’; terapi er langt hen ad vejen improvisation ud fra egen erfaring med terapi og med at være i proces.
Egenterapien er en vigtig del af uddannelsen, fordi den giver træning i at mærke ind, vejre stemningen og fx fornemme vejrskifter på vej. Den giver erfaring med mulige veje at gå, erfaring med at vælge veje, vildveje, omveje og genveje, og du lærer noget om, hvor man finder proviant til rejsen – altsammen grundlæggende dele af det psykoterapeutiske håndværk. Erfaringer med det terapeutiske rum og dets muligheder, med det at være på en terapeutisk rejse og med, hvad terapi kan betyde på længere sigt, er afgørende i arbejdet som psykoterapeut.
Det at have et rum til at udtrykke sig om alt, hvad der rører sig i én, gør noget godt for os mennesker. Når vi udtrykker os, bliver det, vi udtrykker os om, tydeligere for os – det bliver mere levende, mærkbart og nuancer i det kommer frem. Efterfølgende står ting også klarere i vores bevidsthed, når vi har udtrykt os om dem. Hvis vi fx udtrykker os om noget, som er svært for os, vil vi ofte kunne registrere, at der sker noget med det. Vi bevæger det, der er svært, når vi fortæller om det – eksempelvis i retning af, at det ikke opleves så fastlåst som før, vi brugte vores udtryk. Udtrykket er en vej til både større bevidsthed om os selv og til at skabe bevægelse i vores proces.
Vores udtryk til andre kan være mere eller mindre åbent, ærligt, trygt, nuanceret, selvkærligt mv. I terapien har vi mulighed for at opdage fx, hvad vi foretrækker at udtrykke os om, hvordan vi tenderer til at udtrykke os, hvad vi tenderer til ikke at udtrykke os så meget om, hvad vi måske længes efter at udtrykke os (mere) om, og hvad vi evt. er bange for at sige noget om. Hvordan det er for os hver især, har rigtig meget at gøre med de erfaringer, vi har gjort os i livet – hvordan vi har oplevet, vores udtryk er blevet mødt. Måske er vi vokset op i en atmosfære, hvor der var ting, man ikke talte om, andre ting, man gerne skulle kunne tale med om, bestemte måder man talte om fx følelsesmæssige ting på osv.
Terapien giver mulighed for at få nogle anderledes erfaringer med at komme til udtryk. Har man eksempelvis som barn oplevet at vise, man var ked af det, og dér blive kaldt en “Tude-Marie” eller have fået at vide, at “Rigtige drenge klynker ikke”, kan det have gjort, at man i dag som voksen har svært ved at udtrykke fx sårbarhed. Det kan også være, man oplevede, at fx kraftfulde, fyldige og måske vrede udtryk ikke var så velkomne og i dag har svært ved at udtrykke, at man fx er uenig med nogen – eller bare er helt vildt sprudlende glad og begejstret.
I terapien kan man i mødet med terapeuten, for hvem både sårbare, glade og vrede udtryk m.fl. er velkomme, over tid fatte mod til at udtrykke flere og flere aspekter af sig selv – og få (nye) erfaringer med at blive mødt fx mildt, venligt, respektfuldt, medfølende, interesseret, alvorligt og acceptfuldt, når man er ked af noget, vred eller føler sig sårbar. Det særlige ved det terapeutiske rum er, at der her ideelt set netop ikke er restriktioner i atmosfæren – at der potentielt er fuld frihed til at føle og udtrykke, hvad end der nu engang rumsterer i én. Den frihed er naturlig og ønskelig for alle mennesker, men vi har ofte mistet dele af den – og en af terapiens store muligheder er, at vi genfinder den.
Ved gentagne gange at opleve frihed i atmosfæren og få ‘korrigerende’ erfaringer i mødet med terapeuten kan man over tid finde større tillid til, at ens oprigtige udtryk er velkomment i verden. Man kan endda få appetit på at udtrykke sig endnu mere med alt inklusive – og ikke bare til terapeuten, men gradvis også til andre mennesker ude i verden i øvrigt. For at en sådan proces skal kunne ske, må der være ikke blot enkeltstående, terapeutiske møder, men mange møder, kontinuerligt i en længere periode. Vi åbner os ikke dybt over for et menneske, vi kun har mødt få gange; det kræver tid og opbygning af relationen til terapeuten, før vi tør knytte dybere an.
Som kommende terapeut er det af stor værdi selv at have mærket det gradvise i denne proces. Det kan fx mindske det pres, man som praktiserende terapeut let kan komme ind i, omkring at skulle løse menneskers måske store problemer på kort tid. Når man selv har erfaret, hvor lang tid ting kan tage, og hvor megen opbygning af kontakten til terapeuten, det kræver, kan der opstå en ydmyghed over for udviklingsprocessen og en respekt for dybden i det psykoterapeutiske fag, som er af stor betydning, når man selv begynder at praktisere som psyktoerapeut.
I det store, indre, psykiske landskab kan man nemt fare vild. I udviklingsgruppen og på fagmodulerne introduceres du for enneagrammet som et vigtigt kompas på rejsen, og egenterapien giver mulighed for at arbejde dybere ind i det kompas. Det kan give dig en følelse af enneagrammet som en tryg ramme at forholde dig til dig selv i – og erfaring med betydningen af på din udviklingsrejse at kunne navigere efter det overordnede kompas, som enneagrammet er.
Egenterapi bidrager på forskellig vis til, at uddannelsen bliver en sammenhængende proces, og er samtidig i sig selv et centralt element i uddannelsen. Du oplever betydningen af at gå i terapi og bruge dit udtryk og betydningen af at blive mødt med medfølelse og set på med et kærligt blik. Du får erfaringer med de forskellige faser i det terapeutiske arbejde, herunder opbygningen af relationen til terapeuten, dynamikker mellem terapeut og klient og betydningen af at have en sådan terapeutisk relation – betydningen af at have en guide og ledsager på rejsen.
Du får en erfaret forståelse af, hvad terapi kan og kan betyde for et menneske. Du oplever de glæder og udfordringer, der ligger i at bevæge det, du føler for at arbejde med, og du får smagt på den frihed, der følger med, når noget, der har været rigtig svært, ikke længere er det.
Egenterapien er ved en af de tre undervisere på uddannelsen til psykoterapeut. Det er den for at sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet, så udviklingsgruppen, fagmodulerne og den individuelle terapi af dig som studerende opleves som en helhed, du trygt kan lade din proces udfolde sig i. Du finder de tre undervisere her.
Her kan du høre om vores 4-årige uddannelse til psykoterapeut, møde underviserne, mærke stedet, få svar på spørgsmål, du måtte sidde inde med og vigtigst af alt: mærke, om der er samklang mellem os og dig.
Første info-aften er tirsdag d. 27. februar 18.30 – 20.30. Du kan læse mere via linket herunder, hvor du også kan tilmeld dig.
Vi glæder os til at møde dig!
