Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til enhver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Den samlede pris for uddannelsen ved holdstart i september 2024 er 192.000 kr. Beløbet kan betales fuldt ved tilmelding, i 2 dele, som årlig betaling på 48.000 kr. eller 4000 kr. ad gangen hver den 1. i måneden gennem de 4 år, første gang d. 1/1 – 2025 (ved holdstart januar 2025). Dette beløb inkluderer:
Herudover skal påregnes udgifter til:
– egenterapi: ca. 10.000 kr. pr. år afhængigt af, hvilken terapeut du vælger (de fleste giver rabat til studerende)
– faglitteratur: ca. 1.500 kr. pr. år, hvis bøgerne skal købes som nye; du er også velkommen til at købe brugt, låne på biblioteket mv.
Betaling
Du betaler via netbank med angivelse af navn og holdnr.
Netbank (Jyske Bank):
reg. nr. : 5072
kontonr.: 0001220395
…
Tilskud til betaling for uddannelsen
Bruttolønsordningen
For nogle studerende er bruttolønsordningen en rigtig god mulighed – læs om den her.
Legater
Der findes rigtig mange legater, man kan søge, til uddannelse og efteruddannelse.
Her finder du en række artikler om legatsøgning for studerende.
Klinikdrift
Du kan tage et 2-dageskursus i klinikdrift til ca. 2500 kr. på 3. år. Therapaia udbyder ikke dette kursus, men anbefaler, du tager det på Karsten Munk Akademiet.
Eksamen
Du kan tage en afsluttende eksamen på 4. år med eksaminator og ekstern censor, hvis du ønsker det.
Eksamensbevis
Hvis du ønsker et eksamensbevis som psykoterapeut, skal kurset i klinikdrift gennemføres, og uddannelsen afsluttes med eksamen med ekstern censor.
Vil du som færdiguddannet psykoterapeut momsfritages, kræver det, at du har taget kurset i klinikdrift og har bestået eksamen med ekstern censor.
Uddannelsesbevis
Ved uddannelsens afslutning modtager du under alle omstændigheder et uddannelsesbevis for gennemført forløb. For såvel uddannelsesbevis som eksamensbevis gælder det, at du skal have minimum 85 % fremmøde til fagmoduler og udviklingsgruppe for at have gennemført forløbet.
De to psykoterapeut-foreninger i Danmark, FaDP (som Therapaia er med i) og Dansk Psykoterapeut-forening, har hver deres certificering/godkendelse og arbejder i disse år på at skrue en registreringsordning sammen, der kan give en statslig godkendelse – så man på sigt kan få lægehenvisning til en psykoterapeut, få tilskud til psykoterapi fra Sygeforsikringen Danmark mv. Therapaia følger naturligvis med i dette arbejde med stor interesse.
Tilmelding
Fristen for tilmelding til hold 7 med opstart januar 2025 er:
15. december 2024
Almindeligvis ser tilmeldingsforløbet således ud:
Infomøde
Du lægger ud med at komme til et infomøde, hvor du møder underviserne, får svar på spørgsmål og fornemmer, om uddannelsen er noget for dig.
Forsamtale
Hvis du fortsat er interesseret i at gå på uddannelsen, kommer du til en individuel forsamtale med to af de primære undervisere. Her ser vi bl.a. på motivation, forudsætninger, erhvervsmuligheder, økonomi m.m. – i en gensidig undersøgelse af om der er et godt match mellem dig og uddannelsen. I udvekslingen med underviserne bliver du således klogere på, om denne uddannelse passer godt til netop dig. Forsamtalen er obligatorisk og gratis. Efter samtalen kan du tilmelde dig endeligt:
Forudbetaling & endelig tilmelding
Den endelige tilmelding sker, når du indbetaler forudbetalingen for uddannelsen, som er på 12.000 kr. (dette beløb er en del af den samlede pris for uddannelsen). Skriv dit navn og “hold nr. 7”, når du betaler – og så er du endeligt tilmeldt og sikret en plads på holdet. Tilmeldingsfrist: senest 15. december
Hvis startdatoen for holdet ændres, tilbagebetales hele forudbetalingen.
Forudbetalingen udgør betalingen for de sidste 3 måneder af uddannelsens 4. år. Hvis du ønsker at tage orlov eller stoppe efter 2. år, kan forudbetalingen bruges til at betale de sidste 3 måneder af 2. år.
Ved stop undervejs på uddannelsen i øvrigt, uanset årsag og tidspunkt, tilbagebetales forudbetalingen ikke. Ved framelding inden uddannelsesstart, kan forudbetalingen tilbagebetales, hvis en anden studerende overtager pladsen, ellers ikke.
Der betales ikke for yderligere måneder på uddannelsen, hvis uddannelsen afbrydes, ud over løbende og efterfølgende måned. Ved tidligere indbetalinger, der dækker længere frem, tilbagebetales resten. Der kan eventuelt aftales individuelle betalingsformer.
Ved tilmelding til uddannelsen bedes du gøre opmærksom på, hvis du har særlige behov for, at fagmoduler og udviklingsgrupper ligger i hhv. lige eller ulige uger – fx fordi du har delebørn. I så fald vil vi forsøge at imødekomme dette.
Mandag d. 9. december 2024 kl. 18.30 – 20.30 byder vi indenfor til info-aften i vores lokaler i Frederiksgade 74A 1. tv. 8000 Aarhus C.
Her har du mulighed for at høre mere om vores 4-årige uddannelse, møde underviserne, mærke stedet, få svar på spørgsmål, du måtte sidde inde med og vigtigst af alt: mærke, om der er samklang mellem os og dig.
Som en obligatorisk del af optagelsen på vores psykoterapeut-uddannelse tilbyder vi en gratis og uforpligtende samtale.
Kontakt os via knappen nedenfor for at høre nærmere, bestille tid til en forsamtale eller tilmelde dig en infoaften.
Vi glæder os til at møde dig!
Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til enhver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Nogle cookies er obligatoriske for at hjemmesiden kan fungere.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at du skal aktivere eller deaktivere cookies igen, hver gang du besøger dette websted.
Vi benytter tredjeparts cookies som eksempelvis Google analtyics, Facebook pixel m.m.
Du kan vælge at deaktivere disse her.
Aktiver venligst de nødvendige cookies, så vi kan gemme dine præferencer!