Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til enhver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Du kan søge uddannelsen til psykoterapeut, hvis du føler for at arbejde med andre mennesker og gerne ser en eller anden form for terapeutisk arbejde, enten direkte eller indirekte, som en del af dit fremtidsperspektiv.
Et direkte arbejde kan være som psykoterapeut med egen, selvstændig praksis eller som ansat i en virksomhed eller organisation. Uddannede psykologer kan tage uddannelsen for at styrke deres psykoterapeutiske håndværk. Derudover er uddannelsen oplagt for den alternative behandler, der ønsker at skærpe sine terapeutiske kvalifikationer og indsigt samt arbejde med at holde sig vital som behandler igennem et arbejdsliv.
Uddannelsen understøtter også mere indirekte, terapeutisk arbejde, hvor kontakt med andre menneskers behov og udviklingsmuligheder er det umiddelbare arbejdsfelt. Det kan fx være et arbejde som pædagog, lærer, sygeplejerske, inden for de humanistiske universitetsuddannelser generelt eller som underviser på fx aftenskole, som konsulent og lignende. Herudover retter uddannelsen sig mod dig, der følger selvudviklingsgrupper og terapi ved Center for Selvudvikling, på Vækstcenteret eller lignende steder og har appetit på mere proces i det terapeutiske felt.
Selvom det er uvist, om dit arbejdsliv senere vil involvere arbejde af terapeutisk art, kan du søge uddannelsen ud fra et ønske om at intensivere din personlige udviklingsproces.
I udviklingsgruppen og egenterapien er den studerendes personlige selvudviklingsproces i centrum, mens fagmodulerne er en udvidelse af dette arbejde. Fagmodulerne gennemgår vigtige fagområder i forhold til at arbejde som psykoterapeut og er direkte rettet mod dette virke, og fagmodulerne kan derfor ikke stå alene og erstatte den personlige proces. Du skal være indstillet på at få en intensiv periode igennem 4 år, som vil få betydning for din livsproces gennem resten af livet.
Uddannelsen er en selvstændig uddannelse, men kan med fordel følge efter en mellemlang eller videregående uddannelse, den kommende terapeut har taget tidligere. Der kan evt. dispenseres for dette gennem andre terapeutiske uddannelser eller andet relevant arbejde. Har du erfaring med at arbejde med andre mennesker, er det et godt udgangspunkt for at tage uddannelsen.
Mandag d. 9. december 2024 kl. 18.30 – 20.30 byder vi indenfor til info-aften i vores lokaler i Frederiksgade 74A 1. tv. 8000 Aarhus C.
Her har du mulighed for at høre mere om vores 4-årige uddannelse, møde underviserne, mærke stedet, få svar på spørgsmål, du måtte sidde inde med og vigtigst af alt: mærke, om der er samklang mellem os og dig.
Som en obligatorisk del af optagelsen på vores psykoterapeut-uddannelse tilbyder vi en gratis og uforpligtende samtale.
Kontakt os via knappen nedenfor for at høre nærmere, bestille tid til en forsamtale eller tilmelde dig en infoaften.
Vi glæder os til at møde dig!
Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til enhver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.
Nogle cookies er obligatoriske for at hjemmesiden kan fungere.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at du skal aktivere eller deaktivere cookies igen, hver gang du besøger dette websted.
Vi benytter tredjeparts cookies som eksempelvis Google analtyics, Facebook pixel m.m.
Du kan vælge at deaktivere disse her.
Aktiver venligst de nødvendige cookies, så vi kan gemme dine præferencer!